Tidsdetektiverne

Resumé:


En dag forsvinder Margrethe Hatts far, Gustav Hatt. Senere viser det sig, at han er blevet kidnappet af en mand fra fortiden og smidt ned i en gammel brønd i Ruinerne under Christiansborg.


Brønden er en tidskanal, og Gustav Hatt er endt i et mørkt fangehul på biskop Absalons borg omkring år 1170.

   

En eftermiddag da Margrethe besøger sin mor i hendes hatteforretning, støder hun ind i en uhyggelig kvinde med en slangetunge.


Da Margrethe kommer hjem, fortæller hun det til tante Pimpinella, som er en fe, der bor hos dem, og som kan bevæge sig gennem tiden.


Tante Pimpinella fortæller Margrethe om Øgledronningens, der er beskrevet i Alfernes Gyldne Bog, og hun er sikker på, at det er selveste Øgledronningen, som Margrethe mødte.


For mange tusind år siden i en anden verden forsøgte Øgledronningen sammen med sine sorte øgler  at få magten over Tiden. Men hun blev fanget og fængslet i Tidens Glas. Men inden glasset blev lukket

udstødte hun en forbandelse, som vil blive udløst, hvis hun en dag slipper fri....... Nu er Øgledronningen ved et uheld sluppet ud af Tidens Glas ....... og kun fire børn kan sammen ophæve forbandelsen –

altså fire helt specielle børn.


Allerede samme aften indvier Margrethe sine bedste venner Thea Borch og Sigurd Rama i historien, som sover hos Margrethe. Om natten lister de tre børn sig ned på Margrethes morfars kontor, hvor de opdager en mærkelig maskine, som de kravler ind i.


Pludselig springer en person ind og sætter maskinen i gang. Det er Margrethes morfar Archibald Hatt, som er arkæolog og opfinder. Det viser sig at være hans tidsmaskine, og de flyver alle fire tilbage til Absalons København, hvor de skal befri Margrethes far fra borgens skumle fangehul.

 

Her møder børnene kong Valdemar den Stores søn prins Knud. Sammen opdager de, at kongens fætter og rådgiver, fyrst Morton, er ved at forberede et ondsindet kup mod kongen, fordi han selv vil være konge.


Fyrst Morton får hjælp af Øgledronningen. Det vil sige, det tror han, for i virkeligheden udnytter hun ham i sit eget spil, da hun aldrig har tænkt sig, at han skal være konge. Hendes mål er endnu engang at få magten over Tiden, så hun kan styre alting, som hun vil.

 

Det hele ender i et stort slag mellem alle kongens mænd og Fyrst Morton og Øgledronningen. Da det ser mest sort ud, vender heldet og de ”gode” vinder slaget.


Selv om nogle af personerne viser sig ikke at være, hvad de troede, kommer Øgledronningen atter på plads i Tidens Glas, og Tiden er reddet for denne gang.

 

 

Øgledronningens forbandelse kan købes/bestilles i boghandlen plus som e-bog:

www.saxo.com/dk/oegledronningens-forbandelse_epub_9788799774432


Bogen blev støttet af Statens Kunstråds Litteraturudvalg med et arbejdslegat til forfatteren og med produktionsstøtte til forlaget.


Københavns biblioteker satte i april 2011 Øgledronningens forbandelse på listen over de ti bedste børnebøger nogensinde.

Forsiden og bogens tegninger er tegnet af Johannes Bojesen 2010 ©

Bogfakta:

230 sider

ISBN 978-87-99774-4-87 (trykt, Forlaget Tyra)

ISBN 978-87-99774-4-32  (e-bog)


Udgivelsesdato:

30. september 2010 på Forlaget Torgard.

E-bog udgivet på Forlaget Tyra.

E-bøger & lydbøger
E-bøger kan købes bl.a. her:
https://tyra.ebog.dk

Mofibo/Storytel:
www.saxo.com/dk/oegledronningens-forbandelse_epub_9788799774432


Lydbog: Lyt HER

e-Reolen:

Lyt og læs gratis på bibliotekernes e-bøger og lydbøger:


e-bog: lån HER


lydbog: lån HER


Øgledronningens forbandelse

Af Hanne Fabricius

Bind 1 i serien Tidsdetektiverne

Tidsdetektiverne

Kontakt Hanne Fabricius

Copyright © Alle rettigheder forbeholdes

Følg os