Velkommen

Øgledronningens forbandelse

Soltemplets hemmelighed

Børne-

byvandringer

Anmeldelser

& læserne skriver

Børnebøger ..... Eventyr .....Børnebøger ..... Fantasy ..... Børnebøger ..... Arkæologi .....Børnebøger .....

 

Øgledronningens forbandelse

Af Hanne Fabricius

 

Bind 1 i serien Tidsdetektiverne

 

 

 

 

 

Bogens tegninger er tegnet af Johannes Bojesen 2010

 

Læs Anmeldelserne af Øgledronningens forbandelse 

 

Link til mine andre børnesider:

www.tyra.dk/Boern.htm

 

 

Vil du med på detektiv-byvandring under Christiansborg Slot og se ruinerne af Absalons borg?

Så skal du se under Børnebyvandringer

 

Bogen kan købes i boghandelen og på nettet

 

William Dams Boghandel:

www.williamdam.dk/boerneboeger/boerneboeger

/gledronningens_forbandelse_1534055_da.html

 

Saxo com:

www.saxo.com/dk/item/hanne-fabricius-oegledronningens-forbandelse-indbundet.aspx

 

 

 

 

 

Øgledronningens forbandelse

er den første børnebog i serien Tidsdetektiverne

 

Bogen er en fantasyfortælling fra nutidens og biskop Absalons København med et parallelunivers hvor nærmest ALT kan ske

 

Øgledronningens forbandelse udkom på Forlaget Torgard i 2010.

 

Øgledronningens forbandelse kan nu også købes som e-bog: www.saxo.com/dk/oegledronningens-forbandelse_epub_9788799774432

 

 

Bind 2 Soltemplets hemmelighed er under skrivning og snart færdig

 

 

skr.jpg

 

Bogen er støttet af Statens Kunstråds Litteraturudvalg med et arbejdslegat til forfatteren og med produktionsstøtte til forlaget.

Fantastisk stor tak til Kunstrådet!

 

 

 

 

 

 

Københavns biblioteker satte i april 2011 Øgledronningens forbandelse på listen over de ti bedste børnebøger nogensinde:

http://bibliotek.kk.dk/biblioteker/blog/litteratur-dj-byens-bedste-boerneboeger  

 

__________________________________________

 

 

Fakta om bogen

 

Forlaget Torgard  : www.forlagettorgard.dk/books/

oegledronningens_forbandelse.html

 

Forfatter      : Hanne Fabricius

 

Redaktører   : Hugin Eide og Elisabeth Kiertzner

 

Illustrator     : Johannes Bojesen.

Du kan også nyde Johannes tegninger her:

København. Byen bag voldene

 

Layout         : Lykke Ingeborg Mitchell IC-Design.

Mail             : Lykke@ic-design.dk

 

Presse          : Aino Sandell Bredtved

 

Facebook-gruppe: www.facebook.com/group.

php?gid=154127167937758&ref=mf

 

 

 

Læs Uddrag af bogen

 

Pst! Har du hørt, at der findes alfer og feer i København? Ved du, at København er fuld af tidshuller, som du skal passe på ikke at falde ned i? Har nogen fortalt dig, at du kan vandre gennem tiden, fordi alle tider faktisk ligger oven på hinanden som kort i en bunke?

   Men hvor finder jeg et tidshul? spørger du måske.

  Tja, hvad med at starte med at kikke nede i jeres kælder under alt det slidte legetøj, som du er blevet for stor til at lege med. Eller bag det gamle, mørnede tæppe, som ligger foran det mørke hul i cykelskuret. Eller måske under brændestabelen i skuret.

   Men pas på! For ingen ved på forhånd hvilken tid og hvilket land, de havner i.

   Hvor ved jeg det fra? spørger du nok.

Det har jeg såmænd hørt fra en gammel ven, som ved et uheld røg gennem tiden og endte nede i …  Nej, stop!!! Jeg må vist hellere begynde med begyndelsen, for ellers forstår du ingenting.

 

Sådan indledes fortællingen om Margrethe Hatt og hendes to venner Thea Borch og Sigurd Rama. De er alle tre 12 år, bor på Vesterbro og er skolekammerater.

 

 

 

Referat af bogen

 

En dag forsvinder Margrethe Hatts far, Gustav Hatt, og det viser sig senere, at han er blevet kidnappet af en mand fra fortiden og smidt ned i en gammel brønd i ruinerne under Christiansborg. Brønden er en tidskanal, og Gustav Hatt ender i et mørkt fangehul på biskop Absalons borg omkring år 1170.

   

Nogle måneder senere da Margrethe en eftermiddag kommer ned for at besøge sin mor i hendes hatteforretning, støder hun ind i en uhyggelig kvinde med en slangetunge. Da hun senere fortæller det til tante Pimpinella, som bor hos dem og i virkeligheden er en fe, der kan bevæge sig gennem tiden, fortæller hun Margrethe om Øgledronningens forbandelse, der er beskrevet i Alfernes Gyldne Bog

 

Øgledronningen, der er ondskaben selv, er ved et uheld sluppet ud af Tidens Glas, hvor hun blev fanget for meget længe siden, da hun sammen med de sorte øgler forsøgte at få magten over Tiden. Dengang udstødte hun en forbandelse, som vil blive udløst, hvis hun en dag slipper fri, og kun fire børn kan sammen ophæve forbandelsen –

altså fire helt specielle børn ...

 

Margrethe indvier Thea og Sigurd i det, og de får lov til at sove hos Margrethe en aften. Samme nat lister de ned på hendes morfars kontor, hvor de opdager en mærkelig maskine, som de kravler ind i. Pludselig springer en person ind og sætter den i gang. Det er Margrethes morfar Archibald Hatt, som er arkæolog  og opfinder. Det viser sig at være hans tidsmaskine, og de flyver alle fire tilbage til Absalons København, hvor de skal befri Margrethes far fra borgens skumle fangehul.

 

Her møder børnene kong Valdemar den Stores søn prins Knud. Sammen opdager de, at kongens fætter og rådgiver, fyrst Morton, er ved at forberede et ondsindet kup mod kongen, fordi han selv vil være konge. Fyrst Morton får hjælp af Øgledronningen. Det vil sige, det tror han, for i virkeligheden udnytter hun ham i sit eget spil, da hun aldrig har tænkt sig, at han skal være konge. Hendes mål er endnu engang at få magten over Tiden, så hun kan styre alting, som hun vil.

 

Det hele ender i et stort slag mellem alle kongens mænd og Fyrst Morton og Øgledronningen. Da det ser mest sort ud, vender heldet og de ”gode” vinder slaget. Selv om nogle af personerne viser sig ikke at være, hvad de troede, kommer Øgledronningen atter på plads i Tidens Glas, og Tiden er reddet for denne gang.

 

 

 

Flere tegninger fra bogen

 

Børnebøger ..... Eventyr .....Børnebøger ..... Fantasy ..... Børnebøger ..... Arkæologi .....Børnebøger .....

Kontakt: hanne@tyra.dk

© Hanne Fabricius 2010-2017